mandag den 17. december 2012

Hjemmebagt julepynt af trylledej

Fordi jeg er helt vild med de mange forskellige julepynt af porcelæn som man kan få i år, ville jeg gerne lave noget lignende. Desværre har jeg ikke lige et keramik værksted derhjemme, så måtte i tænkeboks - måske man kunne forsøge sig med trylledej!! - Det er super nemt at arbejde med og skulle der gå nogle stykker tabt i produktionen - er det heldigvis ikke dyre materialer man arbejder med.








Opskriften på trylledej er super simpel:
1 kop vand
1 kop salt
2 kopper mel
1 spsk olie (gør dejen smidig og nemmere at arbejde med)

Ekstra redskaber jeg brugte til mit julepynt:
Forme til udstikning
1 grillspyd i træ (eller anden tynd pind) til at skabe mønstret
Maling
Neglelak
Sort garn

Fremgangsmåde:

Det hele blandes sammen og dejen kan tages i brug med det samme eller puttes i køleskabet, hvor den kan holde ca. 1 måneds tid. Jeg brugte den lille pind til at lave mønstret i dejen, og et sugerør (eller hylsteret fra en kuglepen) til at udstikke hullerne.

Mine figurer blev bagt ved 50 grader i 1 time, dernæst 75 grader i 1 time og til sidst 100 grader i 1 time. Men sørg for at mærke om de er helt tørre - det afhænger jo af tykkelsen.

Efter de var tørret færdige har jeg malet mine figurer 2 gange med hvid maling ( bare noget akryl maling jeg lige havde liggende) - og til sidst givet dem neglelak i hhv. transparent, grøn og perlemor (man kan vælge de farver man ønsker). Det gode ved neglelakken er at de bliver glatte og får en skinnende overflade.

Go' fornøjelse og glædelig jul :-)




1 kommentar:

  1. Fru Kreativ, det er hvad du er. Er helt vild med dem. Næste år Maia, så holder vi julemarked!!

    SvarSlet